Ventiler & Tilbehør

Søventiler og tilsluttende komponenter bør vælges i søbestandige materialer, som komposit, bronze og rustfri stål SS316. I installationer bør forskellige metaller ikke anvendes sammen – men komposit kan godt anvendes sammen med et metallisk materiale.

JetThruster Danmark anbefaler kompositmaterialer hvor muligt og rustfri stål SS316, hvor komposit ikke leveres. Komponenter fra ½” til 2″ leveres i komposit, f.eks. skroggennemføring, ventil og slangestuts. Rustfri stål SS316 benyttes ved dimensioner over 2″ og til specielle emner, som ikke markedsføres i komposit, f.eks. 90- og 45 graders rør-bøjninger, dysser i skroggennemføring med 25 til 65 graders vinkel, indsugnings-skroggennemføring samt søventiler på 2½” og 4″. Pumpen i JetThruster-systemet består af komposit og rustfri stål SS316.

Se ventiler og tilbehør under Komposit og Stål SS316

.

Fjernstyring eller Manuel betjente søventiler?

.

Fjernstyring af søventiler er mere sikkert end manuel betjente søventiler – og kan derfor bedre sikre skibet mod undergang ved nedbrud på søventil-systemet.

Det er en kendt sag, at ikke alle sejlere husker at lukke søventilerne, når skibet forlades. Nogle søventiler er måske placeret på vanskeligt tilgængelige positioner. Nogle søventiler er så kritiske for funktionen, at f.eks. motoren kan brænde sammen, hvis søventilen fejlagtigt er lukket ved start af motoren. Derfor kan nogen foretrække at motorens søventil af sikkerhedsgrunde er konstant åben. At undlade at lukke søventiler når skibet forlades kan i værste tilfælde forårsage skibets undergang.

Vi kan levere manuelle søventiler i god sødygtig kvalitet i komposit eller rustfri stål SS316. Husk at ventilerne skal åbnes og lukkes manuelt når skibet bordes og forlades.

Vi kan levere søventiler, som kan indikere søventilens position – men sejleren skal stadig huske at åbne og lukke alle søventiler manuelt.

Vi anbefaler et fjernstyret system til elektrisk styring af op til otte søventiler. Systemet består af en styreboks, som tilføres 12 volt spænding fra skibets el-system. Elektriske søventiler kan også styres af en kontakt eller med strøm fra motors “Power On”.