Boat Show 2013

Stor interesse for Jet Thrustere på bådmessen i Fredericia.
Som førstegangs-udstillere på en dansk bådmesse var det med en vis spænding, at vi åbnede vores stand på messen fredag formiddag den 22. februar. Vi blev dog hurtigt klar over, at Jet Thrustere var noget, som interesserede messens mange gæster. Nok var messestanden lille, – men besøgstallet har været stort og interessen overgik alle vores forventninger. Stand på Boat Show 2013Begge weekender har budt på rigtig mange interessante samtaler med sejlere fra nær og fjern.
Vi har talt med tursejlere med store sejl- og motorbåde, der kan se idéen i en Combi-løsning, hvor man får en støjfri thruster i begge ender af båden til en konkurrencedygtig pris. Vi har også talt med mange kap-sejlere, som syntes vores single-løsninger er interessante pga. den lave vandmodstand som vores jet-dysser har i forhold til et støbt thruster-rør.

Boat Show 2013

Mange af vores besøgende på standen fortalte, at de havde problemer med at finde en traditionel bov propel, der kunne monteres i stævnen på deres sejlbåd pga. pladsmangel eller for lav dybgang. Mange motorbådsejere fortalte, at de længe havde været på udkig efter en hæk-thruster, som kunne monteres elegant indenbords i maskinrummet, hvor den er beskyttet mod vind, vejr og påsejling.
Med Jet Thruster Systemet er disse installationer nu mulige. 

Det har været sjovt og inspirerende at møde så mange forskellige sejlere og det har været en fornøjelse, at opleve den interesse sejlerne har for Jet Thrusteren.

Boat Show 2013

Med tilladelse fra Jyllands Posten  gengives her en notits fra d. 22. feb. 2013:

JP-22-02-2013

Nu glæder vi os rigtigt meget til at følge installationen af de Jet Thruster systemer vi solgte på messen. Hvis de nye Jet Thruster ejere giver tilladelse til det, – vil vi ligge billedmateriale og beskrivelser af installationerne op på hjemmesiden under menuen “Projekter”