Ekstra tilbehør


Herunder ses ekstra tilbehør til Jet Thruster systemerne, som med fordel kan anvendes i forbindelse med montering, drift af systemet samt til frostsikring, hvis båden overvintre i vandet.
Klik på linkene herunder og læs mere om:


Stripholdere og strips til fastgørelse af slanger:

Vi anbefaler at alle slanger fastgøres således, at de altid ligger i korrekt position og ikke beskadiges under sejlads i dårligt vejr. Til dette formål kan vi tilbyde kraftige kvalitets strips med tilhørende rustfrie stripsholdere, som kan limes eller skrues fast i båden. Vi anbefaler 1 strip pr. løbende meter slange. Et sæt bestående af 1 strip & 1 rustfri holder koster 40,- kr. inkl. moms. Se foto herunder:


Tilbage til oversigt over ekstra tilbehør


Valgfri 45° 2” rørbøjning ved jet dysser:
Jet dysserne bør altid monteres så tæt på stævn eller hæk som overhovedet muligt, for at opnå det bedste drejningsmoment. I nogle både kan det, især i stævnen, knibe med pladsen indenbords, således at det er svært, at få de forholdsvise stive trykslanger helt frem i båden og tilslutte dem til dysserne. Her kan én eller evt. 2 stk. 45° rørbøjninger afhjælpe udfordringen.

NB! Slanger kan bøjes, så rørbøjninger kan undgås !
Slanger kan cirka bøjes (i centerlinje) til:
2″ min R 30 cm , 3″ min R 40 cm , 4″ min R 50 cm

Tilbage til oversigt over ekstra tilbehør


Vandtømningsovergang til frostsikring af både der overvintre i vandet:
Jet Thruster-systemet skal frostsikres når båden ligger i vandet vinteren over og der er risiko for lave temperaturer. Havvandet tømmes af systemet som følger:

  • Alle søventiler til jetthruster-systemet åbnes. Thrusterbatterier afbrydes på thrusterbatteri-afbryderen. Der sluttes strøm til joystik og thruster-systemet tændes ved joystik. (Thrusterbatteriafbryder er fortsat afbrudt).
  • Luftskrue på pump-outlet fjernes og der monteres ”VANDTØMNINGSOVERGANG 1/8” – Ø8 mm RØR” i 1/8” gevindet i pump-outlet. Se foto:

  • En elektrisk trykluftkompresser med trykluftpistol med ø8 mm afgangsstuts indstilles, så afgangstryket er 1 til 1½ bar. (Bemærk at trykket stiger, når luftpassage afbrydes. Sørg for at trykket ikke stiger til mere end 1½ bar).
  • Trykluftpistol monteres i ø8 mm slange og spændebånd strammes.
  • Trykluftpistolen åbnes (ved at holde pistolhåndtag inde) og luften vil langsomt fortrænge vandet i pumpehus, rør og slanger. Der høres udsivende luftbobler ved dysserne.
  • Åben successivt joystik til ”For-styrbor”, ”For-bagbord”, Agter-styrbord og Agter-bagbord. Når bobler ikke stiger mere i intensitet, så lukkes successivt For-styrbord-søventil, For-bagbord-søventil, Agter-styrbord-søventil og Agter-bagbord-søventil. Sidst observeres, indtil boblers intensitet ikke stiger mere ved indsugnings-studs, hvorefter søventil ved indsugningen lukkes.
  • Trykluftstrøm afbrydes og ”vandtømningsovergang” demonteres.

NB! Vær opmærksom på, at lufttryk ikke på noget tidspunkt overstiger 1 til 1½ bar. Højere lufttryk kan beskadige pumpens pakning.

  • Vandskruen i bunden af pumpehuset demonteres, så vand i bunden af pumpehuset løber ud.  hvorefter genmonteres vandskruerne i pumpehus og i pump-outlet.

Tilbage til oversigt over ekstra tilbehør


 
Trådløs fjernbetjening til Jet Thruster systemet:
Jet Thruster systemet betjenes normalt fra ét eller flere fastmonterede joystick. Som ekstra udstyr kan vi tilbyde en trådløs fjernbetjening til systemet. En fjernbetjening giver bevægelsesfrihed ombord under havnemanøvre, således at skipper ikke er “bundet” til manøvrekonsollen. Samtidig kan det være en stor fordel med en fjernbetjening, hvis man sejler alene og selv skal håndtere fortøjningerne ved ankomst og afgang.

Modtager-enheden monteres let ved Jet Thruster pumpen og selve fjernbetjeningen leveres med halsrem, således at den altid er ved hånden.
En fjernbetjening koster kr. 3.740,- til Single-systemer og kr. 4678,- til Combi-systemer inkl. dansk moms.

Tilbage til oversigt over ekstra tilbehør


Anbefalede batterier til Jet Thruster systemerne:
Jet Thruster systemerne fungerer optimalt med kvalitetsbatterier, som kan klare en stor og hurtig afladning (Koldstartsstrøm). Derfor anbefaler vi de anerkendte YellowTop batterier fra Optima. Vi kan levere batteriet i 3 størrelser på henholdsvis 55 Ah, 66 Ah og 75 Ah til Danmarks bedste priser (spørg os efter dagsprisen).Data for OPTIMA YELLOWTOP ® 55 Ah:

12 Volt
Vægt 19,9 Kg.
Ampere ved 20 timer 55 Ah.
Koldstartsstrøm 765 Amp. (EN)
Max. ydre mål i mm 254x175x200
Polstilling 1
Poltype 1 + side poler

Data for OPTIMA YELLOWTOP ® 66 Ah
12 Volt
Vægt 24,1 Kg.
Ampere ved 20 timer 66 Ah.
Koldstartsstrøm 845 Amp. (EN)
Max. ydre mål i mm 308x166x238
Polstilling 0
Poltype 1

Data for OPTIMA YELLOWTOP ® 75 Ah:
12 Volt

Vægt 26,5 Kg.
Ampere ved 20 timer 75 Ah.
Koldstartsstrøm 975 Amp. (EN)
Max. ydre mål i mm 324x166x238
Polstilling 0/1
Poltype 1

Tilbage til oversigt over ekstra tilbehør